tirsdag den 17. januar 2017

December i Tanzania



Min undskyldning for ikke at have skrevet et indlæg i halvanden måned er faktisk god, skal vi sige fænomenal, denne gang. Min plan var nemlig at lave en film af børnehjemmet, men det tog simpelthen længere tid end forventet (eller også brugte jeg mindre tid end forventet på det, hm..) SÅ det er blevet udskudt og jeg har i stedet skrevet et skide sjovt indlæg. 

Bonny der afprøver, hvordan det ville se ud, hvis han havde mzungo-hår.


I den første weekend af december tog hele børnehjemmet afsted på tur til Kasanga. Pengene til turen havde vi samlet ind, så stort tak til folk i Danmark, for at have været så vanvittig gavmilde i forbindelse med indsamlingen, som vi satte i gang i november.

Vi havde en helt vildt god tur. Vi boede på en logde, hvor vi havde et kæmpe teltområde til at boltre os på (skrev jeg lige ’boltre’?) Børnene var så utrolig glade og det var dejligt at se dem slappe helt af uden at skulle tænke på skole, pligter og hvad der ellers, af og til, kan fylde deres små, smukke hoveder herhjemme i Sumbawanga. Størstedelen af tiden gik med at bade. Seriøst, de børn kunne bade non-stop i flere år i træk, hvis de fik lov. Men krokodille-primetime satte en stopper for det og så fik børnene tiden til at gå med at spille fodbold, tage billeder, slappe af og spise lækkert mad.
Inden busserne skulle køre os hjem til Sumbawanga søndag eftermiddag, skulle vi selvfølgelig ud forbi og se Kalambo Falls. Desværre gik den store bus i stykker på vejen derud. Det resulterede i at den lille bus blev proppet med så mange børn og medarbejder der overhovedet kunne være i den – og os volontører + 20 børn og snedkerdrenge blev sat i venteposition i mango-byen (byen blev kaldt dette, da der ikke kunne købes andet end spandevis af mangoer) og i stedet for at se Kalambo Falls kunne vi se frem til en ”spændende” nat der både kom til at indeholde skorpionbid, lyn og torden og cirka 10 timer at fordrive før vi blev hentet af den lille bus. . Børnene klarede heldigvis natten godt og de har ivrigt fortalt løs om den spændende nat i mango-town, til de børn der var så heldige at komme med den første bus hjem. 

Alex og Thomas mdogo 

Jeg selv og Maulidi 

December gik virkelig hurtigt. Vi forsøgte at skabe så meget julestemning som overhovedet muligt og det er muligt at mit julehumør måske gik lidt over gevind da jeg en dag tog mig selv i at stå og bilde alle snedkerdrengene ind at julemanden findes og kommer juleaften med gaver til  alle de børn der har været gode. Det resulterede i at jeg hele december modtog breve, der skulle videregives til julemanden, med ønsker om nye telefoner, biler, radioer og cykler. Havde ikke regnet med at de ville tro på det – vi snakker 15 – 20 årige drenge her!!! (Historien ender med at vi købte en radio til deres snedkerværksted og alle var glade.)
Ellers fik vi pyntet hele spisesalen op med julepynt og bagte pebernødder. Agatha skiftede hendes daglige spørgsmål ”leo tutaona movie??” (Skal vi se film i dag?) ud med: ”Leo ni kristimasi? (Er det jul i dag?) så.
 Desuden gik vi d. 13 december Sct. Lucia optog, hvilket so far, er en af de sjoveste idéer vi har fået her på børnehjemmet. Over i containeren fandt vi en masse kitler fra et sygehus (spørg ikke hvorfor søren vi har sådan nogle liggende…) og så lærte vi 11 af de mindste børn at synge 3 af linjerne fra den danske Sct. Lucia sang og gik derefter op på børnehjemmet og sang for de andre børn. Der blev også delt slikkepinde ud, hvilket altid er et hit. Er ikke sikker på at børnene helt fattede, hvad der foregik … men det var så herre grineren alligevel. 
Sct. Lucia børnene <3 

Bonny fik lov til at være Lucia-brud

Spise-salen færdigpyntet. 

Der blev også bagt pebernødder! 


Lidt praktiske har vi faktisk også været. Børnene fik i julegave et håndklæde, en tandbørste og tandpasta hver og det kunne de glade gå ind og hænge op på deres nye tandbørsteholdere hvor der både er plads til et håndklæde og deres tandbørster. Vi synes selv det er et ret nice alternativ til deres egen idé med at smide tandbørsten under madrassen og våde håndklæder ind i skabet til alt deres andet tøj. 

Peter hjalp med at få hængt tandbørsteholderne op 


D. 24 december blev der holdt jul i Sumbawanga for fulde drøn. Dagene forinden havde de store drenge været med ned og købe en and ind, som den 24 blev slagtet.. (drabte I en and på selve Jesus’ fødselsdag tænker i nok, og ja. Så barbariske var vi.) Til frokost fik vi risengrød og til aften blev der altså spist and, brunede kartoffler (lavet af le me), sovs, chips og alt det rigtige julemad. Til dessert fik vi ris’a’lamande, så der var INGENTING der manglede. Senere dansede vi om juletræet og åbnede gaver og alt var godt.
Den 25 holdt vi jul sammen med børnene. Det var en rigtig hyggelig dag, med god mad, børnene i deres fineste tøj, gaver – og selvfølgelig en masse dans.

Plastiktræ, julegaver og fantastiske piger!

Den 27. December tidligt om morgenen tog vi bussen mod Dar es Salaam/Zanzibar. En 27 timers bustur, værsgo’ – har aldrig haft så ondt i min krop (læs: my bootie) som efter den bustur. MEN vi havde en helt vild god tur, hvor vi både fik slappet af på stranden på Zanzibar og oplevet Dar es Salaam. Det var noget af en omvæltning at komme til en storby som Dar. Det at se ægte supermarkeder med ægte kasseapperater var så mærkeligt efter at have boet i Sumbawanga med deres små noller-butikker i 5 måneder.
I Dar es Salaam måtte vi desværre også sige farvel til Marie der skal hjem og holde en masse spændende foredrag om Tanzania. Så skynd jer at ring og book et foredrag af selveste Madam Marie – jeg garanterer en god oplevelse (og evt. et par lamme jokes)



Marie takker af <3

Yoki yoki'er (også kendt som licthi) blev der kørt mange ned af på Zanzibar 
Så er Chris glad! 
Vi besøgte et stort fiskemarked i Dar es Salaam og så blandt andet hajer. Mit udtryk fortæller alt om lugten. 
Et par søde Krisser 


Nu er vi vendt tilbage til Sumbawanga efter godt 16 dage på farten. Det var fantastisk at komme hjem til vores dejlige børn igen. De har været meget savnet.
På onsdag ankommer de nye volontører til Tanzania. Det glæder vi os meget til!

Jeg håber i har det skønt i DK og alle har haft en glædelig jul og et godt nytår!

P.s. bemærk at jeg denne gang faktisk formår at slutte mit indlæg af, på en hel seriøs måde.


Alfo. Er han ikke for lækker? 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar