Jeg er stadig i Afrika

Som Alex ville sige det har jeg nu skrevet lidt mere i min dagbog, som i skal være så hjertelig velkommen til at læse med i:

Mine dejlig medvolontører 

En lille sød Thomas

·      I starten af november drog vi endnu en gang til Katavi nationalpark, denne gang i selskab med seniorvolontørerne, Grethe og Aage, og volontørerne fra Kipili. Det var en rigtig hyggelig tur, hvor vi på et tidspunkt kun var 1 meter fra en hanløve (rimelig sick, ikk? #safarichris) 

    Om natten sov vi i telt cirka 300 meter fra et flodheste-hul (og dém er der bare gang i om natten, det kan jeg godt fortælle jer. Var flere gange ret sikker på at de ville storme vores telte, men vi kom sikkert igennem natten) En dejlig tur med en masse søde mennesker! 

En sød Tine og jeg selv siddende på toppen af bilen 

Her ses jeg i en fuldstændig tryg situation med flodheste bag mig. 

En klam krokodille

·      Thomas, missionær på Peters House, er kommet for at afslutte sit job som missionær. Derfor har vi haft fornøjelsen af hans selskab igennem hele november og det har bare været rigtig godt! Han har fortalt os mere om, hvordan strukturen på børnehjemmet egentlig skal være, hvilke medarbejder der har de forskellige opgaver og vigtigst af alt har han kunne fortælle mere dybdegående om børnene på børnehjemmet og det har virkelig hjulpet os til at forstå, hvorfor de nogen gange reagere som de gør – og hvordan vi skal handle i de situationer! 

·      På Peters House går hverdagen stærkt. Der er altid noget og se til, et barn at lege med eller en medarbejder at hjælpe. På Peters House har vi 3 hovedområder som meget gerne skulle være i orden hele tiden. Struktur, hygiejne og pædagogik. Disse områder hjælper vi dagligt med at vedligeholde på forskellige måder. 

For tiden er vi begyndt at hjælpe med at hygiejnen på Peters House er i orden. I samarbejde med John, arbejder vi med idéer til at forbedre den og vedligeholde den. For på trods af at den er helt ok er der stadig mange ting der kan forbedres. Ting som f.eks. at sørge for at børnene ikke går i hinandens tøj, får vasket hænder, har sko på, gør rent på deres værelser og i deres tøjskabe osv, halter stadig en del. Derfor har vi, i bedste efterskolestil, udviklet en tjekliste til hvert værelse med punkter der SKAL være i orden når Bibi kommer og tjekker om morgenen og når John kommer og tjekker hver aften. Det bliver spændende at se, om det er noget børnene kan finde ud af at tage til sig.

Desuden skal vi have renoveret badeværelserne og malet nogle sjove tegninger på væggene – lige nu minder toiletterene på børnehjemmet nemlig mest om de der offentlige toiletter man virkelig, virkelig ikke har lyst til at benytte sig af. 

Kris og jeg vasker tøj på ægte afrikaner-stil (som at skifte sengetøj level 1000) 

Lidt billeder fra drengenes toiletter der er blevet rigtig flotte (ik?) 

Kumbuka kupiga mswaki (=husk og børste tænder)

Ellers spiler vi en masse bold med børnene. Volleybanen er et HIT og bliver jævnligt brugt (jeg formåede at forstuve min højre ringfinger, hvilket bare mindede mig om, hvorfor volley er en lorte-sport)

Desuden har jeg lært børnene at spille 7-stjerne (”nyota saba”, som det nu bliver kaldt af børnene) og det er simpelthen også bare noget de synes er sjovt. Det er også rigtig godt at spille med de børn der har en smule svært ved koncentrationen og motorikken, selvom det kræver en MASSE tålmodighed at forklare hvordan man kaster en bold op på væggen og griber den igen 35.000 gange.  Desuden øver jeg også puslespil og at male indenfor stregerne i en malebog, men de børn der kan være en smule flyvske. Det er godt for dem at lære at ting kan passe sammen og have en helhed – og at man med tålmodighed kan lave rigtig mange ting.

Desuden er vi volontørgruppen blevet udvidet med én person. Marie, der før har arbejdet på PHC-projektet omkring Tanganika-søen har valgt at afslutte sit ophold på Peters House, da arbejdsopgaverne på PHC-projektet var få. Hun underviser derfor de kære snedkerdrenge på PH i engelsk – og dét er de rigtig glade for at hun vil!

Aftenerne i volontørhuset går fortsat med hygge, kortspil (hvis vi kan gøre det uden at diskutere  ;-), en masse snak og hygge!

Marie (den nyankomne volontør) og jeg i bedste safaristil, hængende ud af toppen af bilen og med elefanter i baggrunden

Vi har shoppet med børnene

Her i november har det også været tid til at alle børnene på Peters House fik nyt tøj – og dét er altså noget af et projekt når det gælder 35 børn og unge mennesker der alle sammen har en mening om, hvad der er nice at have på. For pludselig ondt af min egen mor der utallige gange har forsøgt at købe tøj til mig – uden held. Alle pigerne havde vi med på Mandela-markedet. De fik 5000 shilling hver (cirka 15kr) og skulle købe noget de havde brug for. Det var ikke lige alle der fattede det. Eller også havde de 5 største piger bare VIRKELIG brug for præcis den samme trøje med blonder (oh dear….) De fleste fik dog både købt sweater, bukser, nederdele og trøjer (så er 15kr altså godt givet ud) og vi havde en rigtig hyggelig dag med alle pigerne.

Drengene var knap så svære at finde tøj til. Vi var et smut over i den store cointainer der er sendt herned fra DK og fandt en masse godt tøj til drengene + Thomas havde fået sponsoreret lækre fodboldtrøjer fra DK, som virkelig er blevet taget godt i mod!! Desuden havde min kære fætter Daniel sendt en masse god tøj hernede, som der var god kamp om. Så nu går der heldigvis lang tid før de skal have nyt tøj igen, puha for et projekt

Julius poser lige i en lækker trøje fra min fætter. 

Fødselsdag den 7 november 2016

Mandag den 7 november havde jeg fødselsdag og den blev fejret i bedste stil. Blev vækket med flag og sang fra både børn, Kristina og Kristina og mor, far og Lena på skype. Rigtig dejligt! Derefter fik vi varm kakao og boller, jeg åbnede gaver ( i fællesskab med Alfons og Agatha, som tilsammen spiste en hel pose vingummisutter, og konkluderede bagefter at de smagte af sæbe – tak, jeg ville gerne have haft dem selv så)
Resten af dagen gik med ”shopping” på Mandelamarkedet, sammen med resten af de børn der ikke havde fået det gjort dagen før og kagebagning til hele børnehjemmet. Et sikkert hit, sådan en chokoladekage med juice til. Det er et kønt syn, når de små børn spiser kage. Glasur, kage og et kæmpe smil i hele ansigtet. Om aftenen lavede Kristina og jeg aftensmad, med ”hjælp” fra en million børn der mente de vidste hvordan man lavede lasagne og Grethe og Aage kom op til aftensmad. En rigtig dejlig dag! 

Blev vækket med blomster, sang, slik og min kære familie i telefonen

Her overtager Agatha telefonen og snakker med min mor. 

Lørdag den 13 holdte vi konfirmation og dåb på Peters House. Cecil og Daudi blev døbt og Monica og Florence blev konfirmeret. Det var en virkelig dejlig dag, hvor børnene virkelig blev fejret. De andre børn fra Peters House havde forberedt underholdning og sang og dansede for konfirmanderne og dåbsbørnene hele eftermiddagen!

Ris, sodavand og flotte unge mennesker 

De kære søstre Cecil og Monika var så fine på den store dag

Monika og Cecil

Onsdag for et par uger siden kørte Kristina, Kristina, jeg selv og Thomas ud til en lille landsby uden for Namanjete, cirka 2,5 time fra Sumbawanga for at se på en mark. Det lyder umiddelbart som den kedeligste ting man kunne finde på at foretage sig, men Afrika er jo aldrig kedeligt. BDM har tænkt sig at købe marken for at få en indkomst til ungdomsarbejdet i kirkerne i Tanzania og på den måde fremtidssikre det arbejdet.

På trods af at Thomas på forhånd havde sagt at vores tid var knap og at vi KUN var kommet for at se på marken, havde landsbyen selvfølgelig både lavet mad og forberedt et helt show i deres lille kirke. (Et show der indebar at vi enkeltvis skulle præsenteres os for hele landsbyen – så bliver ens swahili altså lige sat på en prøve, kan jeg godt sige jer.) Folk i landsbyen var søde og jeg var lige ved at blive highjacket som swahili-underviser, hvis jeg nu skulle få lyst til at forlade Peters House eller komme senere (de har mange gode idéer, de kære afrikanere). Til frokost fik vi kylling. I de små landsbyer er det en tradition at manden i huset og æresgæsten får tildelt kyllingens svælg og dette er en meget stor ære. Gæt hvem der lige blev udvalgt, sammen med Thomas til at spise det? Det gjorde jeg.  Og Thomas ville ikke fortælle mig, hvad det var, så jeg var sikker på jeg sad og spiste kylling-kønsdele (heldigvis ikke) En dejlig og spændende dag. 

Jeg selv og en masse søde børn fra landsbyen vi besøgte.

Hvis I er nået hele vejen igennem, vil jeg nu sige tak fordi i læste med (og hvis i kun har kigget på billederne, som jeg ved at de fleste kun gør, skal i have tak for at have kigget med) 

Hvis i skulle får lyst til at sende en julegave ønsker jeg mig de der lyserøde julemænds-skum-ting og en Taylor Swift CD. Det var alt. 

KRAM fra Sumbawanga. 

Her ser i et billede af Knud og jeg. Ham er jeg bare glad for! (bare rolig, dårlig vinkel. Jeg spiser ikke for meget ris.)