Hello Sumbawanga

Hej bloggen :i

Den første uge i Tanzania er gået og jeg synes lige jeg vil fortælle jer, at vi har det alt for nice.  Vi ankom til Peters House i fredags, hvor vi mødte de kære børn for første gang. De er alt for dejlige og man kan slet ikke lade være med allerede at holde af dem. Tror jeg spørger min mor om jeg må tage dem allesammen med mig hjem til Danmark.
Vi bor i en helt ny bygget volontørbolig lige ved siden af børnehjemmet, så vi har alle børnene lige i baghaven, hvilket bare er super skønt.

Den sidste uges tid er vi blevet undervist i Swahili af den kære, men super gamle, Angelo. (Tror seriøst at han er omkring de 100 år.) Det har været godt at få en grundforståelse af sproget, men jeg fatter virkelig stadig ikke særlig meget. Børnene er heldigvis gode til at forklare og fortælle hvad de forskellige ting og udtryk hedder på swahili, så det skal nok komme med tiden. Det har altså stået på 2,5 times undervisning hver dag + lektier (hvilket egentlig ikke er særlig slemt, men det har stadig bare har bekræftet mig i, hvor godt det er at jeg ikke er startet på studie endnu) Heldigvis er Tine og Miriam super gode til swahili så de har været rigtig gode til at hjælpe med lektierne.
Udover swahili undervisningen er vi begyndt at male legeværelset oppe på børnehjemmet. De fleste af børnene insistererede på at hjælpe til med at vaske ned og male, hvilket gjorde det til en ret grineren, men besværlig, proces. Resultatet er der delte meninger om. Som Pauline siger det; "det er blevet grimt, men på den søde måde!" Børnene blev helt tværet ind i hvid maling og de kaldte hinanden: MZUNGO, som betyder "europæer/hvid person." Rimelig grineren.

Agatha, Alfons og Ajuaye hjælper med at vaske vægge ned

Vi er også så småt ved at lære Sumbawanga at kende. Det er alt for fedt at køre gennem byen og de smadret vejen, enten i en badaji (en trehjulet vogn) eller på pikipiki (en motorcykel.) Folk nede i byen får også en på opleveren ved at se sådan syv wazungoer på én gang og de vil meget gerne snakke og hilse.
I morgen tidlig tager vi mod Kipili og besøger Knud som er missionær der. Her skal vi slappe af,  ligge på stranden og se byen som Pauline, Tine og Marie skal bo i. Det bliver så spændende!

søde, søde piger drikker chai masiwa (verdens sødeste te) 

Vil gerne slutte af med at opfordre jer allesammen til at sende mere slik og lige tilføje mig på jeres snapchat (christinavejen) for at få live updateringer omkring min hverdag (wow, det var  ikke blogger-agtigt skrevet?)

Hyg jer og hvis i ser min hund skal i give den et kram fra mig.